Fra og med 1. oktober 2010 vil der ske ændringer i bankpakken.
Det betyder, at såfremt dit pengeinstitut går konkurs, vil du få dækket indestående op til EUR 100.000, altså Dkk 750.000.
Kontant indestående
Hvis du både har gæld og indestående i det konkursramte pengeinstitut, vil gælden og indeståendet blive trukket fra hinanden og herefter vil man kunne få dækket beløb op til kr. 750.000 af Garantifonden.
Særlige indestående
Særlige indestående vil blive dækket fuldt ud. Det drejer sig om pensionskonti, uddannelses- bolig- og etableringskonti.
Køber man fast ejendom, og afregnes der efter købsaftalen, vil købesum og provenu af realkreditlånet, som hovedregel, også blive dækket, dette gælder også for nybyggeri.
Hvad skal man overveje?
Selskaber
Selskaber er en selvstændig juridisk enhed og bliver ved en banks konkurs behandlet som sådan.
Såfremt der er netto indeståender for mere end kr. 750.000, bør ledelsen overveje at placere pengene i flere banker og/eller placere pengene i kortløbende obligationer.
Personlige virksomheder
Personlige virksomheder SES UNDER ET sammen med indehaver. Eventuel ægtefælle betragtes som selvstændige indskydere, forudsat at personerne er noteret som EJERE af kontoen.
Såfremt man har et netto indestående for mere end kr. 750.000 for virksomhed og indehaver, bør man overveje at placere pengene i flere banker og/eller kortløbende obligationer.
Der ud over bør man naturligvis altid overveje hvor solid den bank er, hvor man placerer sine private og sin virksomheds penge.
|